Fiskenes Kvarter 11, 6710 Esbjerg V

Billig 2-plans andelsbolig beliggende i god andelsforening med tilknyttet administrator, fornuftig belåning og velholdte udenomsarealer. Der er i alt 39 boliger i bebyggelsen, som er fra 1984. Der er dagligvareindkøb i nærområdet og desuden også nem adgang til offentlig transport.

Der er brugsret til fælles P-plads, som ligger med kort afstand til selve andelsboligen - og ved selve boligen er der et skur på ca. 4 m2. Indenfor er de 82 m2 fordelt på 2 plan. I stueplan er der entré med trappe til tagetagen og køkken/stue i åben forbindelse. Fra stuen udgang til lille have. Ovenpå er der repos, badeværelse og 2 værelser. Haven trænger til vedligehold og selve boligen trænger til både vedligehold og modernisering - derfor sælges andelen til langt under maksimalprisen.

Tag et kig på fotos og plantegning på hjemmesiden - og tror du det er noget for dig - så kontakt venligst Bolig 24-7 v/Svenne Nielsen for fremvisning eller nærmere oplysninger.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.