Veldisponeret Ohlander villa i det attraktive Fovrfeld.
Nogle områder er meget mere efterspurgte end andre - og i Esbjerg er Fovrfeld ét af disse områder. Her bor man i behagelig cykelafstand til centrum og endnu tættere på har man både Nørreskoven, Vognsbølparken, Idrætsparken og Sædding Strand. En god skole er der også og som rosinen i pølseenden er der kun 170 meter til dagligvareindkøb. Så man har rigtig mange muligheder og alligevel får man på Ege Alle 48 en helt rolig beliggenhed. Huset ligger for enden af børnevenlig og blind vej - og har en perfekt solvendt have. Haven er vedligeholdelsesnem, helt ugeneret og med flere gode opholdssteder.
Villaen er meget veludnyttet og med følgende rumfordeling:
Bryggers/baggang - her kan man gå direkte ind fra 38 m2 stor garage med elport. Lyst køkken med spiseplads. Dejlig stue med udgang til 17 m2 overdækket terrasse. Éntre og gang. Soveværelse og 2 gode børneværelser. 2 badeværelser, det ene med bruseniche og det andet med badekar.
Herudover henvises til fotos og plantegning - og er du interesseret - så kontakt venligst Bolig 24-7 v/Svenne Nielsen for fremvisning eller nærmere oplysninger.