Røllikevej 7, 6705 Esbjerg Ø

Villa med 140 m2 bolig plus 49 m2 kælder - beliggende på rolig vej i i pænt kvarter i Jerne. Fra ejendommen er der kun 4 km til Esbjerg's centrum og helt tæt på i nærområdet finder man både flere gode muligheder for dagligvareindkøb og bagere - og diverse skoler/uddannelser (bl.a. Syddansk Universitet Esbjerg/UC Syd Esbjerg og Esbjerg Gymnasium). Alt sammen er det indenfor behagelig gå- og cykelafstand og den nye Jerne Station når man også nemt på gåben. Har man brug for at komme hurtigt af sted østpå i bil - så er der fra adressen hurtig adgang til motorvejen.

Villaen er i fornuftig stand udenfor og grunden er anlagt med en god bred indkørsel - og har en overkommelig størrelse på 751 m2. Indenfor trænger boligen til modernisering, men man har fine muligheder for at få sig godt indrettet. Ønsker man et stort køkken/alrum i åben forbindelse med stue - så er det f.eks. nemt at lave. Huset har 2 toiletter og der er mulighed for at have 3 børneværelser i stueplan - og derudover er der et meget stort disponibelt rum i kælderen - også opvarmet med fjernvarme.

Med hensyn til indretning i øvrigt henvises til plantegning og fotos på hjemmesiden - og er der spørgsmål eller ønskes der fremvisning - så kontakt venligst Bolig 24-7 v/Svenne Nielsen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.